Skal du have bygget et nyt skur, er fundamentet det første, du skal i gang med. Ja, det vil sige, først skal du selvfølgelig lige finde ud af, om du overhovedet må sætte et skur op på grunden.
Dernæst skal du beslutte dig for, om du vil bygge skuret selv eller hyre en fagmand til opgaven. I denne artikel kommer vi både rundt om lovgivningen, hvordan du selv bygger dit fundament og hvordan du finder den billigste håndværker til opgaven.
Ligegyldig om du har brug for et skur til haveredskaberne og plæneklipperen, vil bygge et lille udendørs værksted eller har brug for ekstra plads til husstandens cykler og andre to-hjulede køretøjer, så skal der laves et fundament til dit kommende skur.
Modtag 3 gratis & uforpligtende tilbud nu
Selve skuret kan du bygge på en masse forskellige måder. Du kan konstruere et skur selv og bygge det med materialer fra byggemarkedet, købe et færdigt byggesæt samme sted eller vælge at sætte et af de forholdsvis billige stålskure op, som du kan købe som samlesæt i bedste IKEA-stil hos forskellige discount-byggemarkeder. Hver enkelt løsning har deres fordele og ulemper, og stiller forskellige krav til det fundament, du skal bygge.
Alt efter fundamentets og hele byggeriets kompleksitet, kan du vælge enten at støbe fundamentet selv eller få en håndværker til at klare opgaven – og måske også bygge skuret, nu de allerede er i gang.
Sådan finder du den billigste håndværker selv
Vælger du at lade en håndværker bygge skuret, kan det betale sig, at spørge flere håndværkere om et tilbud, inden du beslutter dig for, hvem der skal bygge fundamentet og måske hele skuret. For i vore dage kan håndværkerne selv bestemme deres priser. Der er ikke nogle lokale laug eller andre instanser, der dikterer prissætningen.
Men for at få den største sandsynlighed for, at du ikke bare får spurgt de to dyreste håndværkere i omegnen om priser, bør du som minimum indhente tilbud fra tre forskellige håndværkere på dit byggeprojekt. Det betyder, at du skal finde tre forskellige håndværkere, der så skal give en pris på at bygge et fundament til dit skur.
Har du kun brug for hjælp til selve fundamentet, skal du have fat i en murer eller en lille entreprenør, der løser små opgaver for private. Der findes også lokale handymænd, der tilbyder løsning af den slags mindre byggeopgaver, men her er du nødt til at sikre dig, at de har andet end bare en god ide om, hvordan fundamentet skal bygges.
For at finde de tre, kræver det oftest en del ringen rundt til forskellige lokale håndværkere. For det er ikke alle, der påtager sig sådan en opgave, mens andre håndværkere har måske allerede ordrebogen fuld for det næste lange stykke tid. Så forbered dig på en del forgæves telefonopkald, før du har fundet tre, der er interesserede i at give dig et tilbud.
Det store besøgscirkus
Uanset hvilken håndværker du får til at give tilbud, kan du roligt regne med, at de gerne vil komme hjem til dig og se nærmere på opgaven. Det er en ganske god ide og helt almindelig praksis på området. Men det er også rimelig bøvlet for dig, da du oftest bliver nødt til at tage fri fra arbejde, for at være hjemme når håndværkerne har tid til at komme og besigtige arbejdet.
Dernæst kan du godt regne med, at de stiller en masse spørgsmål om jordbunden og forlanger f.eks. kort over, hvor der er trukket ledninger på grunden m.v. Men selv om det er bøvlet og du bruger en del tid på det, så giver det håndværkerne de bedste forudsætninger for at skrive et tilbud, der holder – og det er jo i den sidste ende det vigtigste.
LÆS OGSÅ: Tilbygning til hus
Hvornår kommer det tilbud?
Men når først håndværkerne har været på besøg, kan tilbuddet godt vente på sig. For derhjemme er det oftest mester selv, der både skriver tilbuddene og står for en god del af det administrative arbejde i firmaet – og det foregår oftest efter fyraften og til langt ud på aftenen.
Desværre tager den administrative del oftest fokus, for hverken medarbejderne eller SKAT finder sig i at få deres penge for sent, ligesom der jo skal bestilles varer hjem, så de ansatte har noget at arbejde med næste dag. Så tilbuddene kommer oftest i sidste række.
Så derfor kan der godt gå en uges tid til halvanden, før du sidder med tilbud fra alle håndværkerne – og hvilke tilbud? Hver håndværksmester skriver som regel tilbuddet på sin måde, beskriver arbejdsprocessen på den måde, der giver mening for dem og med fagudtryk og termer, de – og ikke du – kender. Samtidig stiller de naturligvis beregningerne op, så de passer til deres arbejdsbeskrivelse og tankegang. Kort sagt: Du får tre tilbud, der ser ud til at beskrive tre forskellige projekter og ikke bare det fundament – eller skur – som du havde bedst om et tilbud på.
Så dit beslutningsgrundlag bliver meget spinkelt. Skal du gå efter prisen alene, efter hvilken arbejdsbeskrivelse der ser mest grundig og fyldestgørende ud eller efter den håndværker, du svingede bedst med, da de var ude at give tilbud?
3 tilbud på nettet er en nemmere løsning
En meget nemmere løsning er at bruge en tilbudstjeneste på nettet. Her udfylder du bare en formular på hjemmesiden med opgavebeskrivelse og kontaktoplysninger. Så udpeger tilbudstjenesten tre af de håndværkere, de har tilknyttet, der bor nærmest dig og har løst lignende opgaver for andre brugere af tjenesten før.
De bedste tilbudstjenester indhenter nemlig vurderinger af de tilknyttede håndværkere og bruger dem til at udpege de håndværkere, der får lov at give tilbud på din opgave. Så de sender ikke bare den første og bedste klamphugger på listen.
Håndværkerne kommer stadig på besøg og ser på opgaven, men du slipper for at skulle finde dem selv. Samtidig får du tilbuddene meget hurtigere. For håndværkerne har nemlig forpligtet sig til at sende tilbuddene til dig i løbet af maksimalt et par dage og hos de tjenester der indsamler bedømmelser, ved håndværkerne det jo godt og derfor vil de helst give dig det bedste helhedsindtryk allerede fra starten.
Hos de allerbedste af tilbudstjenesterne er tilbuddene også væsentlig nemmere at sammenligne. For der anvender alle håndværkerne den samme skabelon og har en fælles måde at stille tilbuddene op på. Samtidig deler disse tilbudstjenester også brugerbedømmelserne af de deltagende håndværkere med dig.
Det giver dig et væsentligt bedre grundlag at udvælge den bedste håndværker til den bedste pris på. Det ender ikke bare med at blive en beslutning, du tager mere på din mavefornemmelse end baseret på fakta.
Derfor kan det kraftigt anbefales at bruge en tilbudstjeneste frem for at stå for indhentningen af tilbud selv.
Skal jeg have byggetilladelse til mit skur?
Men før du så meget som beslutter dig for at indhente tilbud på dit nye skur og fundamentet til det, er det en god ide at undersøge, om du i det hele taget må sætte det op og hvor på grunden du kan risikere at sætte skuret op, uden at få ballade med naboerne.
Normalt skal du ikke have byggetilladelse til at opstille et skur på din grund, med mindre skuret og den bygning du eventuelt placerer skuret op ad, overstiger et grundareal på 50 kvadratmeter.
Men er skuret under 50 og over 35 kvadratmeter i grundareal, skal du melde byggeriet til kommunen, der så har to uger til at komme med indsigelser mod byggeriet. Er skuret under 35 kvadratmeter, behøver du hverken byggetilladelse eller melde byggeriet til kommunen.
I rækkehusbebyggelser skal du dog være opmærksom på, at grænsen for hvornår byggeriet skal anmeldes til kommunen, allerede træder i kraft, hvis skuret får et grundareal på 20 kvadratmeter eller derover.
Samtidig skal du være opmærksom på bebyggelsesprocenten på din grund. I langt de fleste kommuner i landet må du maksimalt bebygge 30 % af dit grundareal, men i rækkehusbyggerier er procentsatsen større, mens den i sommerhusområder og visse mere restriktive kommuner er væsentligt lavere – og overstiger du den, kan du blive mødt med krav om at rive dit skur ned eller gøre det så meget mindre, at du kommer ned under den maksimale bebyggelsesprocent.
LÆS OGSÅ: Nedrivning af hus
Husk at sikre dig mod naboklager
Uanset størrelsen af dit skurbyggeri, er det en god ide at sikre dig mod, at dine naboer begynder at klage over dit byggeri. Skal du undgå klager fra naboerne, skal du sikre dig, at skuret placeres mere end 2,5 meter fra skel i helårsboliger og 5 meter i sommerhusområder.
Samtidig må højden på skuret ikke overstige de regler, der gælder for andre bebyggelser i området. Det vil sige, at højden på skuret ikke må overstige højden på huset – og det er jo sjældent et problem med et skur.
Holder du dig inden for disse afstande og højder, samt de kvadratmetermål og bebyggelsesprocenter vi har omtalt før, kan det godt være, at naboerne klager over byggeriet alligevel. Men de vil ikke have noget ud af det hos kommunen, for der kan ikke sættes en finger på dit byggeri.
Sådan bygger du et fundament til dit skur
Vælger du selv at bygge fundamentet, skal du først måle op til og afsætte fundamentet ved hjælp af nogle stolper. Dernæst skal fundamentet graves ud og så skal det støbes. Til sidst skal der sættes fundamentsblokke og eventuelt beslag på fundamentet til fastgørelse af skuret.
Til gravearbejdet kan det svare sig at leje en minigraver og en motorbør til bortkørsel af opgravet jord, samt eventuelt en container til at køre jorden væk i. Det kræver dog oftest en jordbundsanalyse bare at få lov at aflevere jorden på en dertil indrettet genbrugsplads. Så kan du finde anden anvendelse af jorden på din egen grund, er det den billigste løsning.
Afsætning af fundament til skur
Før du kan begynde at grave ud til fundamentet, skal du måle ud og afsætte hjælpesnore til at grave efter. Start med at afsætte det ene hjørne på skuret og slå en pæl i jorden, der hvor det skal være. Det er en god ide at starte med det hjørne, der f.eks. skal flugte med en anden bygning eller som står tættest på skel. Så har du nogle faste referencer at måle ud efter.
Overfør derefter målene fra byggetegningen til grunden ved at måle op til de andre hjørner. I hvert hjørne hamres en pæl i jorden og for at vise hjørnets nøjagtige placering, hamres der et søm i toppen af pælen.
Tjek nu at alle hjørner er retvinklede ved at måle 3 meter fra hjørnet i den ene retning og 4 meter i den anden. Er hjørnet helt retvinklet, skal der nu være 5 meter mellem de to yderpunkter på målene – ja, det er gode gamle Pythagoras, vi har fat i her.
Når du er sikker på, at alle hjørner er retvinklede, kan du opsætte såkaldte galger. Det er tre lægter, du hamrer i jorden i samme afstand fra grunden i hvert hjørne. Start med at måle f.eks. 1 meter ud fra hjørnet i hver retning langs grunden og derefter en meter ud fra grunden derfra. Slå en lægte i jorden hvert sted og slå derefter en pæl i jorden i hjørnet, så de tre lægter tilsammen danner en ret vinkel rundt om hjørnet i cirka en meters afstand.
Gentag det for hvert hjørne og slå nu et bræt på lægterne i hver side af hjørnet, så de danner en retvinklet trekant. Brædderne skal sættes, så overkanten af dem får samme højde som det færdige fundament kommer til at stikke op over jorden.
Slå nu et søm i toppen af brædderne ud for hver hjørnepæl i fundamentet og træk nu en murersnor rundt langs sømmene, så du får dannet en firkant, der angiver fundamentets yderkanter.
Nu kan du fjerne hjørnepælene fra fundamentet og gå i gang med at grave.
Hvor dybt skal jeg grave et fundament til et skur?
Først graver du med hånden langs kanten af snoren, så det er til at se omridset af fundamentet på jorden. Derefter kan du fjerne snoren og gå i gang med minigraveren. Skal du udgrave et fundament til et uopvarmet skur, skal du det gravet i en bredde på 15 til 25 cm, men skal skuret opvarmes med f.eks. gulvvarme, skal fundamentet være 33 til 39 cm bredt.
Dybden afhænger af, hvornår du kommer ned til lerlaget på din grund. Du kan ikke sætte et fundament i muldjord. Det vil begynde at skride ud på et tidspunkt i takt med at nedsivende regnvand vasker muldjorden væk under fundamentet.
Dog skal du minimum ned i en dybde på 90 til 100 cm under terræn, for at være sikker på, at fundamentsbunden står frostfrit. Har du ikke mødt lerlaget endnu, skal du endnu længere ned. Det kan kendes på sig mere gullige farve og hårdere konsistens.
Hvordan støber jeg et fundament til et skur?
Er jorden så fast, at renden kan stå selv, kan du støbe direkte i den, men er jorden for porøs eller meget sandfyldt, er du nødt til at bygge en forskalling af plader eller brædder.
Når renden er klar, kan du vælge selv at blande betonen af 1 del cement til 7 dele støbemix eller købe færdigblandet beton, der tilkøres i en betonblander. Sidstnævnte løsning kræver, at der kan komme en lastbil ind til byggepladsen eller at det er muligt at pumpe betonen ind med en betonkanon. Det kan nemt løbe op i pris og har du mod på at leje en betonblander og stå for blandingen selv, er det langt den billigste løsning.
Fundamentet støbes til en højde i renden, der svarer til, at der er plads til to rækker fundablokke, samt 5-6 cm til toppen af fundamentet regnet fra den øverste fundablok. Når du skal måle, er det smart lige at trække snoren op på galgerne igen, så du kender højden på fundamentet og kan indpasse fundablokkene efter snoren.
Anlæg overdelen af fundamentet
Når fundamentet når den ønskede højde, placeres første lag fundablokke i den bløde beton. Med små ryk kan du stille fundablokken helt på plads, så den er i vatter både i længde- og bredderetningen, samt følger yderkanten af fundamentet.
Læg lidt beton inde i fundablokken og placer det næste lag fundablokke ovenpå. Husk at vatre af i både længde- og bredde retning, samt langs yderkanten igen.
Fyld nu fundablokkene med beton indvendigt og stamp betonen med en lægte, en hegnspæl i jern eller lignende, så den bliver helt kompakt. Skal der sættes beslag på til at montere skuret på fundamentet, er det nu de skal sættes ned i betonen.
Giv nu fundamentsstøbningen lov til at hærde et par dage og sæt derefter plader på inder- og ydersiden af fundablokkene, så toppen af pladen sidder i højde med den endelige højde på fundamentet. Spænd pladerne fast med en skruetvinge og fyld derefter cementmørtel i og ret toppen af med et bræt eller en loddestok. Mørtlen blandes ved at komme en del cement i 3 dele sand eller købe færdigblandet mørtel og blande cement i denne efter anvisningen på posen.
LÆS OGSÅ: Udgravning til indkørsel
Hvordan med gulvet i skuret?
Du kan vælge flere forskellige løsninger til gulvet i dit skur. Enten kan du lægge et kapillarlag af Lega-sten og isolation i form af tykke flamingoplader i bunden og tyndere flamingoplader langs fundamentkanten og så støbe et betongulv. Du kan også vælge at fylde op med jord eller lægge belægningssten som gulv i skuret eller bygge et gulv af træ oven på nogle strøer, så der er luftcirkulation under gulvet og afstand fra jorden, så der ikke kan komme fugt op.
Mulighederne er mange og afhænger helt af, hvad skuret skal bruges til. Men alt efter hvilket gulv du vælger, er det en god ide at få det lagt eller gjort klar til, inden du bygger selve skuret. Kun hvis du vælger et trægulv, er det en god ide at vente, til skuret er bygget færdigt.
Nu er du klar til at bygge dit skur
Nu er fundamentet klar til montage af skuret. Du kan selv vælge at bygge skuret eller hyre en tømrer til opgaven. Nu ved du jo, hvordan du nemt får tre tilbud på bygning af dit skur ved at bruge en af nettets mange tilbudstjenester.
Denne guide er lavet i samarbejde med de faglige eksperter fra fundamentguide.dk
